Forn Sidr Alting. Igen på Landskolonien Jomsborg i nordsjælland.
Det er her du møder trosfæller og frænder.
Det er her du gør dine holdninger gældende.
Det der sker her, på Jomsborg, kommer til at sætte dagsordenen for det kommende år. Med et program der strækker sig fra torsdag til søndag vil der være rig mulighed for at gøre dine trosfæller og frænder klogere med dine input, både i og udenfor de arrangerede indlæg. Der vil også være mulighed for at berige dine trosfæller og frænder med dit gode selskab.
Med ca 1/5 del af medlemmerne til stede er dette begivenheden hvor sandsynligheden for at møde nye eller kendte ansigter er størst, og hvor nye medlemmer kan skabe kontakter i hele landet.
Ikke mindst: Altinget er Forn sidrs øverste besluttende myndighed, og begivenheden hvor alle har mulighed for at være med til at skabe Forn sidr for fremtiden.
Bemærk: Gæster (ikke medlemmer) der i løbet af Alting melder sig ind i Forn Sidr med årsbetaling, får deltagergebyret refunderet.